Lørdag den 11. november 2006 startede som ingen andre dage. Vi vågnede op hver for sig. Spiste morgenmad hver for sig og ringede ikke engang og sagde godmorgen...... Vi fik dog snakket sammen i løbet af dagen alligevel.

I Brøndby blev morgenen fejret på bedste maner. Jesper påstår godt nok hårdnakket, at jeg har spist al nutellaen, men det var da ikke rigtigt - så havde jeg jo ikke kunne være i kjolen, vel.

 

I Glostrup gik det lidt vildere for sig, her sad vi med hver vores flaske. Det kunne jo være, at vi ikke ville få noget resten af dagen.

 

I løbet af formiddagen fik jeg snakket med Jespers søster en del gange. Først havde Limousine gutten ringet og sagt, at det ikke blev den bil vi havde bestilt der kom da ....... ja længere historie - den får vidst en side for sig selv.

Næste gang ringede hun blot og sagde, at makeup artisten kom lidt før. Det kunne jeg jo ikke klage over.

Så mens Jesper havde travlt med tøjet i Brøndby (de blev jo hentet af limousine allerede klokken 14.45) og hele familien havde gjort sig klar.

Ja så sad jeg og fik sat hår og lagt make-up. Min kære veninde Mia var heldigvis kommet for at underholde mig.

     

Og for at hjælpe mig i kjolen, så godt hun nu kunne med et nyopereret knæ. Men hyggesnakket fik vi i hvert fald.

I mens vi knoklede rundt med kjolen, så stod der nogle meget nervøse mennesker i kirken. Og gæsterne begyndte så småt, at vrimle ind.

     

Og lige på slaget kom vi.

     

Og så blev det tid - kun lettere opkogte. Limousinen var kommet 15 minutter for sent, så vi var lidt stressede.