3. Salme - I blev skabt som mand og kvinde

 

I blev skabt som mand og kvinde af den samme skaberhånd, I fik sang og sol i sinde, optændt af den samme ånd ja-tak har I begge sagt til den gave, Gud har rakt. Hver sin krop og hver sin gåde, I fik også hver sit sind. Denne forskel er en nåde, li'som regn og sol og vind, intet svælg er Gud for bredt, han kan gøre to til ét.  

Egen byrde skal I bære, så den anden slipper fri, men er byrderne for svære, skal I stå hinanden bi, den, som intet bærer på,

visner som det golde strå.

I sit billed han os skabte, han kom selv i kød og blod han, som tar imod fortabte, han gør al vor uret god, han, som ingen støder bort, lægge selv sit sind i vort!  

Han, som i det høje troner, leder hjerterne til tro, Gud kan mellem millioner finde og forene to, to, der vandrer hver for sig, kan han lede samme vej. Derfor pris ham, mand og kvinde, underet med jer er sket, kærlighed kan sammen binde, så I blir fuldkommen ét, kærlighed gør intet halvt, håber og udholder alt. (Johannes Johansen 1978)